BNI Guldklub
Kom godt i gang
Guides & uddannelse
Markedsføring og materialer
Roller & ansvar
Anerkendelse til dig, der hjælper BNI med at vokse
Har du set partnere med et guldnavneskilt til møderne? Så har du mødt et medlem af Guldklubben. Her kan du læse, hvad Guldklubben er, hvordan du selv kommer med, og hvad du får ud af det.
Hvad er Guldklubben?
Guldklubben er BNI’s måde at anerkende de partnere, der er gode til at sponsorere nye partnere ind i BNI – uanset om det er ind i ens eget team eller et andet BNI-team. Det er en anerkendelse af dem, der lever Givers Gain® ud i praksis ved at gøre netværket stærkere for os alle sammen.
Sådan bliver du medlem
Du bliver optaget i Guldklubben, når du har hjulpet 6 partnere ind i BNI. Det er uden tidsbegrænsning – dine sponsorater kan komme fra hvilket som helst BNI-team og løbe over flere år, så det hele tæller med i sidste ende.
Guldklub-niveauer
Jo flere partnere du hjælper ind i BNI, jo flere niveauer stiger du igennem – og for hvert niveau optjener du en pin med det tilsvarende antal stjerner:
- Guldklub-medlem – 6 sponsorerede partnere – pin med 1 stjerne
- 2 stjerner – 12 sponsorerede partnere – pin med 2 stjerner
- 3 stjerner – 18 sponsorerede partnere – pin med 3 stjerner
- 4 stjerner – 24 sponsorerede partnere – pin med 4 stjerner
- 5 stjerner – 30 sponsorerede partnere – pin med 5 stjerner
Du fortsætter med at optjene en ny pin for hver 6. partner, du sponsorerer.
Det får du som medlem af Guldklubben
- Et guldklub-navneskilt, som er ens for alle i Guldklubben, så resten af netværket kan se, at du er med i klubben.
- En pin for hvert niveau, du når – med 1 stjerne ved 6 sponsorerede partnere, 2 stjerner ved 12, og så videre, så man også kan se, hvor mange partnere du har hjulpet ind.
- En årlig guldklubsfrokost med ledsager, sammen med de andre guldklubmedlemmer i dit område.
Hvorfor det betyder noget
Hver ny partner gør vores teams stærkere:
- Flere muligheder for henvisninger
- Mere faglig ekspertise i lokalet
- Et stærkere og mere alsidigt netværk
Når vi inviterer de rigtige gæster ind, hjælper vi hele teamet med at vokse.
Kender du nogen, der passer ind?
At invitere gode gæster handler ikke bare om at fylde stole op – det handler om at bringe kvalitetsfolk ind, som kan bidrage med henvisninger, relationer og muligheder for alle. Så kender du nogen, der ville have gavn af BNI, så inviter dem med. Måske er det din vej ind i Guldklubben.